Materialeregistreringer

Når der skal foretages materialeregistreringer i al dente 10, gøres dette i fanen Stamdata og dernæst underfanen Kartoteker.

Herefter vælges Materialeregistreringer fra scroll-down menuen.

Efter at have tilgået Materialeregistreringer fra scroll-down menuen er det nu muligt at oprette materialer.
Her følges nedenstående trin-for-trin guide.

1. Klik på den type, som materialet skal oprettes under
2. Angiv navnet på det materiale, som skal registreres
3. Klik på Opret
4. Klik på Gem

Herefter vil materialet være oprettet og synligt i kartoteket.


Fejlmeddelelse ved oprettelse af materiale

Hvis det ikke er muligt at oprette materialet, vil der blive fremvist en gul advarselstrekant ved siden af “Gem”.
Såfremt dette scenarie opstår, vil der ved at dobbeltklikke på advarselstrekanten fremkomme en forklaring på et problem der skal løses, før materialet kan oprettes (se billede nedenfor).

Advarselstrekanten fremkommer typisk, hvis der:

  • Er oprettet tomme kategorier, typer eller materialer

  • Fremkommer duplikationer af kategorier, typer eller materialer, som eksisterer mere end et sted i kartoteket


Redigering eller sletning af materialer

For at redigere eller slette et materiale, tilgås Stamdata og dernæst Kartoteker. Herefter vælges Materialeregistreringer fra scroll-down menuen.


For redigering af materiale

1. Der klikkes på det materiale, som der skal foretages ændringer i
2. Oplysningerne ændres
3. Der klikkes på Gem

Herefter vil materialet være redigeret og kartoteket være opdateret.



For sletning af materiale

1. Der klikkes på det materiale, som skal slettes
2. Der klikkes på Slet
3. Der klikkes på Gem

Herefter vil materialet være slettet og ikke længere synligt i kartoteket.

BEMÆRK:
Det er vigtigt at der kontrolleres, om det er det korrekte materiale der slettes.
Såfremt der eksempelvis ved en fejl er blevet klikket på en type i stedet for det enkelte materiale, vil alle materialer som er oprettet under den specifikke type blive slettet.


Spørg efter/validering

I ydelseskartoteket er det muligt at koble en de oprettede materialer sammen med en ydelse. Hvis dette benyttes, vil der, når der i journalen bliver spurgt efter et materiale, blive fremvist en liste over materialer som kan vælges.
På denne måde vil materialet kunne registreres med et enkelt klik, og skal derved ikke indtastes manuelt hver gang.

For at koble et materiale til en ydelse, tilgås først fanen Stamdata og dernæst Ydelser

Herefter følges nedenstående trin-for-trin guide:

1. Vælg den ydelse, som materialet skal kobles sammen med (eksempelvis Biopsi).
2. Tilgå fanen “Spørg efter”.

3. Klik på “Tilføj”.
Dette vil resultere i åbningen af et nyt vindue.


4. I det nye vindue vælges de materialer, som skal kobles på ydelsen.
5. Klik på “OK”.
Dette vil resultere i lukningen af vinduet.




6. Klik på “Gem”.

Herefter vil opsætningen være fuldført, og materialet er koblet til ydelsen.


Andre relevante brugervejledninger

Læs her om Import af breve

Læs her om Oprettelse af nyt brev

Læs her om Materialeregistreringer

 

Søg efter andre vejledninger:

Search