Hop til slutningen af metadata
Hop til starten af metadata

Du ser en gammel version af denne side. Se den nuværende version.

Sammenlign med nuværende Vis sidehistorik

« Forrige Version 2 Næste »

Når du benytter “Min Side” giver du dine patienter sikker adgang til en række funktioner, online. Manualen er opbygget således at du kan læse om:

  • Opsætning af “Min Side”

    • Sådan aktiverer du “Min Side”

    • Vores anbefaling

  • Brug af “Min Side”

    • Deling af overslag

    • Deling af dokumenter/breve/filer

    • Deling af regninger

  • Patientens side


Opsætning af “Min Side”

Sådan aktiverer du “Min Side”

For at kunne benytte modulet ”Min side”, skal der foretages en opsætning i al dente.

  1. Gå i fanen “Patienter”.

  2. Vælg underfanen “Aftalebog”.

  3. Klik på det lille tandhjul i højre side. Herefter åbner opsætningsvinduet.

  4. Vælg fanen “Online booking”.

  5. Klik på “Min side indstillinger”. Herefter åbner indstillingsvinduet:

6. Sæt flueben i “Aktivering af dokumentdeling”, hvis I vil lade jeres patienter få adgang til udvalgte dokumenter og overslag.

Det er muligt at patienten kan modtage en SMS når der bliver oprettet adgang til et dokument.

Selve SMS-teksten er automatisk blevet oprettet i jeres system med denne opdatering. Den findes og redigeres under Stamdata -> Kartoteker -> SMS-beskeder.

Formuleringen på SMS’en er som standard: ”Hej <pat_fornavn>. Vi har sendt dig et dokument, som du kan læse på <kli_web>. Log ind via online booking og under fanen ”Mine filer” finder du dokumentet. MVH. <kli_navn>”

7. Tilpas hvor mange dage dokumentet skal være tilgængeligt for patienten i “Min Side”.

8. Sæt flueben i “Aktivering af regningsdeling”, hvis I vil lade jeres patienter se og hente regninger.

9. Tilpas hvor mange dage tilbage i tiden, patienten skal kunne se sin regningshistorik.

10. 2 Faktor godkendelse er en “best practice” GDPR-løsning for adgang til personfølsomme data. Der sendes en 6 cifret SMS-kode til patienten.

11. Ved at sætte flueben i “QR Kode ved booking”, modtager patienten en QR Kode sammen med booking-bekræftelsen. Herefter er det muligt for patienten at scanne QR koden med sin smartphone og på den måde få bookingen ind i deres kalender på telefonen.

12. Klik på “OK” for at afslutte.

Vores anbefaling

Som udgangspunkt er ”Min side” sat op med vores anbefalede opsætning til hvor længe dokumenter er tilgængelig for patienten.

Vores anbefaling er:

  • ”Mine Filer” er tilgængelig for patienten i 30 dage, fra den dato klinikken vælger at dele et dokument (dette er en aktiv handling klinikken skal lave, det sker ikke automatisk)

  • ”Mine Regninger” er som standard tilgængelig for patienten i 1095 dage (3 år) (dette sker automatisk, ved generering af en regning)

  • ”2 Faktor godkendelse” betyder at hvis patienten vil se ”Min side”, får de tilsendt en kode pr. SMS som de skal indtaste for at få adgang til dokumenter / regninger. En kode gælder så lang tid patienten er logget ind. Hvis patienten logger ud, starter de forfra og får tilsendt en ny kode. Hvis patienten taster koden forkert 3 gange i træk, bliver der tilbudt en ny kode.


Brug af “Min Side”

Deling af overslag

Når et overslag er generet og klar til print, eller mail, er der nu en ny mulighed for at ”sende”/dele overslaget med patienten via ”min side”. Klik på ”Del” og overslaget bliver med det samme tilgængeligt for patienten. Derefter får man mulighed for at sende en SMS til patienten, at et nyt dokument er tilgængeligt på ”min side”.

Deling af dokumenter/breve/filer

Patienten skal være fremfundet i al dente 10. Dette kan gøres vha. Patientsøgningsfunktionen.

For at dele et dokument, brev eller fil med patienten skal man:

  1. Vælg fanen “Patienter”.

  2. Klik på underfanen “Journal”.

  3. Klik på knappen “Arkiv”. Herefter åbner patientarkivet.

Find det dokument du ønsker at dele/sende. Højreklik på det og vælg ”Del dokument” -> Svar ”ja” til at du vil dele -> Derefter får du mulighed for at sende en SMS til patienten, at der nu er et nyt dokument tilgængelig for dem på ”Mine filer” i online booking.

Deling af regninger

Regninger bliver automatisk delt idet regningen genereres. Der sendes ingen SMS om at regningen er tilgængelig.


Patientens side

Der er kommet 2 ekstra faner ”Mine filer” og ”Mine regninger”

”Mine filer” viser de dokumenter og overslag som klinikken aktivt vælger at dele med patienten. Dokumenterne forsvinder automatisk efter det definerede antal dage udløber:

”Mine regninger” viser en oversigt over de regninger patienten har fået, indenfor den angivne periode:


Andre relevante brugermanualer

Læs her om Online Booking

Søg efter andre manualer:

  • Ingen etiketter